Uge 29

Skrivehåndværk - landskaber og erindring

fra lørdag d. 11. juli til fredag d. 17. juli 2026

Landskaber erindringer og skrivehåndværk

På dette fordybelseskursus skal vi arbejde med skrivehåndværk med fokus på erindringsstof og landskaber.

Udgangspunktet bliver, hvordan man skriver en erindring frem, så den står nærværende og levende for en læser. For at nå dertil skal vi søge ind i indre landskaber og ud i landskabet omkring Ryslinge. Vi skal øve os i at lægge mærke til vores omgivelser, så vi kan beskrive dem med ord og give plads til hukommelsen, så vi husker klarere. 

Kursusdagene kommer til at bestå af forskellige skriveøvelser og fælles tekstlæsninger, hvor vi læser hinandens tekster og giver respons i en respektfuld samtale om den enkelte tekst.

Hver dag vil vi begynde med at læse ny og ældre litteratur som inspiration og for at tale om, hvad litteratur er og kan.

Program

Dette er kun en skitse. Det fulde program sendes forinden.
Morgenmad fra kl. 07.15-08.15
Naturlig opvågning kl. 08.30-08.50
Morgensamling (fortælling, fællessang, indslag) fra 9.00
Faglig fordybelse fra kl. 09.30-12.30
Frokost og pauserum fra kl. 12.30.
Faglig fordybelse fra kl. 14.00-16.o0
Kl. 16.00: Forfriskning
Kl. 17.00-18.00: Fritid med mulighed for selvstudie eller andre aktiviteter. 
Aftensmad fra 18.00
Fra kl. 19.30 er der højskoleaften med forskellige arrangementer. 
Herefter åbner højskolens bar. 
Vi forbeholder os retten til ændringer. 

Pris

6000 kr. pr. person på enkeltværelse
5000 kr. pr. person på dobbeltværelse.

Alle priser er inkl. logi, fuld forplejning, undervisning og oplevelser – samt lån af dyne og pude.
Sengelinnedpakke (inkl. håndklæde/badehåndklæde) kan lejes for 300 kr. pr. pakke eller selv medbringes.
Det vælges til/fra ved tilmeldingen.

Vi glæder os
- skal du med?

Underviser

Forfatter Mirian Due skriver digte, poetisk prosa og salmer. Hun er uddannet fra Forfatterskolen i København i 2015 og cand.mag i dansk fra Københavns Universitet. Mirian har undervist på gymnasium, højskoler og kurser i skrivekunst.

I 2017 debuterede hun med et digthæfte på det norske forlag AFV Press og sidenhen i 2021 med digtsamlingen Vågent, som handler om vadehavet, moderskab og overgange. 

Mirian Due har skrevet salmer og tekster til kor såsom Sankt Annæs Pigekor og har otte salmer med i Kirkesangbogen, et tillæg til Den Danske Salmebog. I sin seneste digtsamling Inden vi går ind i livet på jorden (2022) arbejder hun også med det religiøse sprog, ligesom digtsamlingen fremskriver livsfaser og forbundethed. 

Mirian Dues forfatterskab fremhæves ofte som et eksempel på ny litteratur om forældreskab, og hendes salmer er blevet omtalt som pionerarbejde inden for dansk salmetradition. Mirian Due er honoreret af Statens Kunstfond.

Mirian Due er opvokset i Vestjylland og bosat i Ulbølle på Sydfyn med sin partner August Bovin Boberg og parrets to børn, som går i Rudme Friskole og Børnehave.

Foto; Asbjørn Sand