Praktisk
TILMELDING; Når du har tilmeldt dig kurset, er kursuspladsen din, medmindre at kurset er overtegnet. I så fald vil du straks få besked.
Når du tilmelder dig elektronisk og anfører din mailadresse vil du automatisk få en svarmail, hvor du bedes tjekke at alle oplysninger du har sendt, er korrekte. Få dage efter mailer vi bekræftelse på tilmeldingen til dig.
VIGTIGT!. Mails fra os havner af og til i SPAM-indbakken/Uønsket mail hos dem som har gmail/hotmail. Husk derfor også at kigge der.
KURSUS-INFO: I juni mailer vi mere info vedr. kurset.
BETALING af kurset skal ske senest 8 uger før kursusstart. Du vil modtage en opkrævning.
AFBUD: Melder du afbud senere end 8 uger før kursusstart, betaler du 50% af kursusprisen. Og ved afbud senere end 4 uger før start, tilbagebetales kursusprisen ikke. Vi henviser til evt. egen forsikring.
Vi gør opmærksom på at kurser kan blive aflyst. Aflyser vi et kursus, så får tilmeldte besked og pengene retur.
TRANSPORT – FynBus 920 kører til/fra Ryslinge til både Ringe og Nyborg. Der kører tog fra Ringe til både Odense og Svendborg. Læs mere på www.rejseplanen.dk
GANGBESVÆREDE; Vi gør opmærksom på, at der er trapper rundt på skolen. Vi har ikke elevator på skolen.
VÆRELSER: Værelserne er med eget bad/toilet.
PRISER: Alle priser er inkl. logi, fuld forplejning, undervisning og oplevelser – samt lån af dyne og pude.
Sengelinnedpakke (inkl. håndklæde/badehåndklæde) kan lejes for 250 kr. pr. pakke eller selv medbringes.
Det vælges til/fra ved tilmeldingen.