Uge 31

Seniordans, sang og akvarel

fra lørdag d. 25. juli til fredag d. 31. juli 2026

I uge 31 samles vi til sommerkursus omkring sang, dans og kunst.
Uanset hvilket kursus, du vælger, får du:

Fuld fordybelse – her har du mulighed for at komme i dybden
Dygtige undervisere – vi har samlet nogle af de bedste inden for deres område.
Lækker fællesspisning morgen, middag og aften – vores gode højskolekøkken gør sig umage med at forkæle dine sanser.
Morgensamlinger og aftenarrangementer – fyldt med fortællinger, foredrag, musik, fællessang og refleksion
Livgivende højskolekultur – masser af fællesskab, nye bekendtskaber, inspiration og samtaler.

Vi glæder os
- skal du med?

SANG, MUSIK OG SCENE

Sangen i fokus

Kursusleder Bente Kure
Undervisere Jørgen Bing, Kristian Bach og Helle Qvist

Sangen er i fokus på dette kursus. Både det at synge den, spille til den og skrive sangen er indeholdt i dette kursus. For den skabende og den udøvende proces befrugter hinanden, når vi giver plads til, at det kan ske. Og det gør vi hér. For mens nogen skriver og komponerer, øver andre sig i kunsten at optræde.

Vi glæder os
- skal du med?

BEVÆGELSE OG LIVSGLÆDE

Seniordans

Kurset ledes af Helle Milan Nielsen og Anne-Marie Hartoft

Oplev en uge med dans, fællessang, fortællinger og en tur ud i det smukke fynske landskab. Kurset henvender sig til alle: nybegyndere og øvede, enlige og par. Så spring ud i det, selvom du ikke har prøvet det før.

KUNST OG KREATIVITET

Akvarel

Kurset ledes af Henrik Ludvig og Jens Kock

På dette kursus udforsker vi landskabet. Vi dykker ned i akvarelmaleriets verden og udforsker, hvordan vi kan fange landskabets stemning på papir. Vi arbejder med lys, skygge og komposition for at skabe levende og dynamiske billeder.