Masterclass i masketeknik

Dette bliver et Sommerkursus, hvor vi går på gulv med Arketypemaskerne.

Kurset er fra d. 09/07 – 15/07 2022

Skuespiller, Henrik Blauner, er klar med en af de vildeste metoder indenfor teater…

 

Det bliver en uges masterclass, hvor du vil få et glimt ned, i det Jung kaldte for “det kollektive ubeviste”. Ned til arketyperne og deres forunderlig verden og hvor du vil få konkrete værktøjer og teknik, du kan tage med derfra, til dit arbejde i prøverummet, foran kameraet og på scenen.

Kurset vil bestå af en introduktion til maskerne og grundteknikken, øvelser på gulv samt en marterclass – hvor I alle, med og uden maske vi arbejde med Henrik Blauner på gulvet – enten med en monolog eller sang efter eget valg.

I skal medbringe:

– evt. egen arketypemaske (dog ikke et krav)
– bevægeligt tøj
– notesbog
– et maleri eller kunstfoto, som for jer  fortæller en historie.
– et musiknummer der har en helt særlig betydning for jer.

Er du klar til faglig fordybelse?

Fuld fordybelse

Her har du en unik mulighed for at nå i dybden.

Dygtige undervisere

Vi har samlet nogle af Danmarks bedste indenfor deres område.

Lækker fællesspisning morgen, middag og aften

Vores gode højskolekøkken står klar med buffet til alle.

Formiddagsamlinger og aften-arrangementer

Fyldt med fortælling, foredrag, musik, fællessang og refleksion.

Livgivende højskolekultur

Masser af fællesskab, nye bekendskaber, inspiration og aftener med arrangementer.

Skema

Dette er kun en skitse. Det fulde program sendes forinden.

Morgenmad fra kl. 07.15-08.15

Naturlig opvågning kl. 08.30-08.50

Morgensamling (fortælling, fællessang, indslag) fra 9.00

Faglig fordybelse fra kl. 09.30-12.30

Frokost og pauserum fra kl. 12.30.

Faglig fordybelse fra kl. 14.00-16.o0

Kl. 16.00: Forfriskning

Kl. 17.00-18.00: Fritid med mulighed for selvstudie eller andre aktiviteter. 

Aftensmad fra 18.00

Fra kl. 19.30 er der højskoleaften med forskellige arrangementer. 

Herefter åbner højskolens bar. 

Vi forbeholder os retten til ændringer. 

Sikkerhed

Vi følger alle sundhedsfaglige retningslinjer og vil informere alle kursister om dette både inden og under forløbet.

Vi har rigtig gode erfaringer med at lave god højskole indenfor de sundhedsfaglige retningslinjer, så alle kan se frem til en både tryg og fantastisk oplevelse.

Du kan holde dig orienteret om højskolernes retningslinjer mv. her.

Pris og betaling

Pris: 5000 kr. pr. person på enkeltværelse / 4000 kr. pr. person på dobbeltværelse
Læs mere om ØKONOMI og PRAKTISK
Tag en ven, kæreste, kollega, ægtefælle el. med på dobbeltværelse og spar 1000 kr. hver: Vedkommende kan frit vælge et af de andre kurser i uge 28 indenfor natur, bevægelse, kunst/krea eller teater. Der er selvfølgelig også mulighed for at skabe et nyt venskab ved at bo med en tilfældig person fra kursusugen.   
Studierabat på dette kursus: Der er mulighed for rabat på 1500 kr. til studerende på ungdoms- eller videregående uddannelser. Herudover gives rabatten til medlemmer af både efterskolens og højskolens elevforening. Det er ikke muligt at gøre brug af evt. flere rabatordninger på det samme kursus.

Skuespiller og Underviser

Henrik Blauner

Henrik er uddannet skuespiller fra Skuespillerskolen i Odense i 2015. Under uddannelsen har han været særligt dedikeret til Finn Hesselagers maskeundervisning, som har været hans personlige vej ind i faget.

Henriks undervisning tager derfor udgangspunkt i masketeknikken. Det vil sige arbejde med masker, arketyper samt undervisning i at spille ud fra sin egen maske; en tilgang til faget der både kan bruges til film og teater.

Med nærvær som omdrejningspunkt vil undervisningen både bestå af fællesøvelser, tekstarbejde og masterclasses med fokus på den enkelte elev.

Leder af Ryslinge Højskole og kursusleder

Jeppe Sand

Jeppe er klar med fortællinger, aftenoplevelser og masser af højskoleliv

Vi glæder os - skal du med?