Skriv på stedet 

Skrive- og litteraturkursus i samarbejde med Forlaget Gladiators Forfatterskole

Kurset er  i uge 31 fra d. 27/7 – 2/8 2024

 

 

 

 

Skriv på stedet

Jeg tog til Brasilien for at finde ud af, hvordan steder bliver til – og fandt ud af, at de opstår, når følelser, sanser og tanker afgrænser en lokalitet fra det store og forskelsløse intet. Professor Dan Ringgaard om Stedsans.

 På kurset Skriv på stedet får du mulighed for at fordybe dig i litteraturen. Der vil blive skrevet, læst og fortalt om stedet og om hvordan det trakteres af skriften. Hvad gør et sted specielt, hvordan ser det ud.

Det kan være erindringens sted, farmors sted, skyerne og solens og regnen sted – eller vredens eller kærlighedens sted. Et sted inde i dig eller helt konkret huset, en mark eller en lysning i skoven eller legepladsen.

Litteraturen er en legeplads.

I løbet af kurset vil du blive taget igennem både dine egne og dine medkursisters tekster og tekster af etablerede forfattere, idet de fortæller om deres værker og de steder, der har haft betydning for dem.

Den daglige undervisning varetages af forfatterne Lars Frost og Hans Otto Jørgensen plus Maria Hunosøe og Frederikke Vejen-Jensen.

Derudover vil vi ved aftenarrangementer få besøg af digterne Laus Strandby Nielsen (f. 1944) og Sebastian Nathan (f. 1996) og der vil være en koncert og et foredrag om kvindelige fynske malere som bl.a. Anne Syberg, Alhed Larsen og Christina Swane.

Endelig er der en tur til Johannes Larsen museet i Kerteminde.

Litteratur, musik, billedkunst; det taler til os på forskellig måde og gør os klogere på os selv og hinanden.

 

Er du klar til faglig fordybelse?

Fuld fordybelse

Her har du en unik mulighed for at nå i dybden.

Dygtige undervisere

Vi har samlet nogle af Danmarks bedste indenfor deres område.

Lækker fællesspisning morgen, middag og aften

Vores gode højskolekøkken står klar med buffet til alle.

Formiddagsamlinger og aften-arrangementer

Fyldt med fortælling, foredrag, musik, fællessang og refleksion.

Livgivende højskolekultur

Masser af fællesskab, nye bekendskaber, inspiration og aftener med arrangementer.

Skema

Dette er kun en skitse. Det fulde program sendes forinden.

Morgenmad fra kl. 07.15-08.15

Naturlig opvågning kl. 08.30-08.50

Morgensamling (fortælling, fællessang, indslag) fra 9.00

Faglig fordybelse fra kl. 09.30-12.30

Frokost og pauserum fra kl. 12.30.

Faglig fordybelse fra kl. 14.00-16.o0

Kl. 16.00: Forfriskning

Kl. 17.00-18.00: Fritid med mulighed for selvstudie eller andre aktiviteter. 

Aftensmad fra 18.00

Fra kl. 19.30 er der højskoleaften med forskellige arrangementer. 

Herefter åbner højskolens bar. 

Vi forbeholder os retten til ændringer. 

Pris og betaling

Pris: 4500 kr. pr. person på enkeltværelse / 4000 kr. pr. person på dobbeltværelse eller værelse med fællesbad / 2.500 kr. i sovesal eller shelter. 

Lars Frost

 Forfatter og underviser

Lars Frost debuterede i 2000 med bogen “Og så af sted til Wien” og har siden udgivet romaner og digte og undervist i skrivning og litteratur. Lars gik på forfatterskolen fra 1996-1998, og har modtaget Bisballeprisen i 2004, Statens Kunstfonds 3-årige arbejdsstipendium i 2005, Kritikerprisen i 2011, Beatriceprisen i 2013 og Statens Kunstfonds hædersydelse i 2023. Senest har han udgivet romanen “De forenede/ A Constitutional” i 2022.

Hans Otto Jørgensen

Forfatter og underviser

Hans Otto Jørgensen (f. 1954) debuterede i 1989 med romanen Tårnet. Siden har han udgivet en række romaner, novellesamlinger, digte og mere eksperimenterede brokker samt et par børnebøger og en litteraturhistorie (Horden). Mange af hans værker tager udgangspunkt i landbrugskulturen, som den så ud omkring 1960, og hvordan den afvikles og tømmes for betydning, mentalt og fysisk for den enkelte og for samfundet som sådan. Ved siden af at være forfatter har Hans Otto Jørgensen arbejdet som husbondafløser, anmelder (på Kristeligt Dagblad og Jyllands-Posten), højskolelærer (på Testrup og Vestyllands Højskole) og forlagsredaktør. Fra 2002-2009 var han rektor på Forfatterskolen i København. I 2013 stiftede han sammen med Jakob Sandvad og Josefine Klougart forlaget Gladiator og Gladiators forfatterskole. Derudover har han modtaget Albert Dams Mindelegat i 2000, Radioens Romanpris i 2002, Marie Bregendahl Prisen i 2004, Statens Kunstfonds Livsvarig ydelse i 2004, Otto Gelsted Prisen i 2007, Kritikerprisen i 2008 og Georg Brandes-prisen i 2016.Hans seneste udgivelser er Dead man walking og scan ENHEDER. I dette forår (2024) genudgives Nåden og By og hest under den fælles overskrift De højere magter.

Maria Hunosøe

Underviser

Maria Hunosøe har taget Gladiatorskolens 1-årige forfatteruddannelse i Århus (2020-21) ved siden af en uddannelse i skrivekunst fra Syddansk Universitet (2020-22). Siden 2022 har hun været tilknyttet Forlaget Gladiator, hvor hun både har arbejdet med forlagets Sandalserie samt med udvikling og drift af Gladiators forfatterskoler. Maria har en længere erhvervskarriere bag sig men er gået tilbage til litteraturen og sin oprindelige uddannelse som cand. mag i nordisk litteratur. Maria debuterer til foråret med en skønlitterær roman, der får titlen Sange for de døve.

Frederikke Vejen-Jensen

Underviser

Frederikke E. Vejen-Jensen debuterede som teenager i 2012 fra et medudgiverforlag med romanen Rytteren. Siden har de udgivet noveller og digte i diverse antologier, og i dag skriver hun fortsat primært fantasy og poesi. I 2014-2017 gik han på Forfattergrundkurset på Dansk Talentakademi i Holstebro, hvor de også var med til at stifte poesikollektivet og mikroforlaget EP Press, der sammen udgav to.

Laus Strandby Nielsen

Digter

Sebastian Nathan

Digter

Vi glæder os - skal du med?