Kor, samsang og performance

Der er en grund til vi har to øre og en mund!

Kurset er fra d. 09/07 – 15/07 2022

Oplev din egen musikalitet sammen med Jullie…

 

 

På dette kursus med Jullie Hjetland handler det om at lytte sig ind på hinanden, og igennem stemme flyde sammen og skabe musik, landskaber og stemninger. Ved værktøjer fra improvisation og fri musik, blandet med dybt fundament i den nordiske sangtradition kaster vi os ud i leg med ur instrumentet, stemmen.

I vil også blive introduceret til små korsatser af både kendte og ukendte nordiske sange, og i samsang med disse skabe klang af universer og udtryk i en performens af lyd. Sammen med Jullie Hjetland vil der også være en gæstemusiker der vil underbygge og lege med.

Hvem er Jullie Hjetland?
Den dansk/norske sanger, komponist og performer Jullie Hjetland er en farverig karakter på den nordiske folkemusik scene. Med sine særegne kompositioner og urkraften i hendes personlige udtryk er hun en eftertragtet og alsidig musiker, der i mange sammenhænge farver og påvirker sine omgivelser med sin naturlige tilgang til musikken.

Med en dansk mor, en norsk far og en delt opvækst i Sverige, ynder hun at betegne sig selv som ”blandinav”.

Hun boet i Grønland og igennem uddannelsen Nordic Master, også i Finland. Jullie Hjetland besidder en stor indsigt i den nordiske folkemusik tradition, hvilket tydligt høres i alt hun gør.

 

I 2021 blev Jullie Hjetland sammen med bandet Basco nomineret i 5 kategorier til Årets DMA-Folk, for deres udgivelse ”Ræk Mig Faklen”.

2018 var året hvor Jullie Hjetland blev nomineret til en Reumert for sin vokal præstation i forestillingen ”Troen & Ingen”, på Teater Svalegangen, og sammen med vokalensemblet IKI fik en nomination til DMA-Jazz.

I 2015 fik hun overrakt DMF talent pris af Afegninn.

I 2014 og 2009 modtog Jullie Hjetland DMA-Folk som Årets Danske Kunstner/Vokalist. 

Hun blev Nomineret til Odense Live Hovedprisen 2014 og Odense LiveTalent 2010.

 

Jullie Hjetland har flere solo udgivelser under navnet Lukkif, men nu bruger mest sit eget navn når hun optræder solo.

Udover at være aktiv og turnerende i bandsne: Basco, Nordens Tone og IKI, laver hun også installations værker og performances i en bred vifte af genere.

Hun er en aktiv teatermusiker, og har ved utallige sammenhænge virket som kapelmester, senest ved Folketeaterets Robin Hood i 2020.

Er du klar til faglig fordybelse?

Fuld fordybelse

Her har du en unik mulighed for at nå i dybden.

Dygtige undervisere

Vi har samlet nogle af Danmarks bedste indenfor deres område.

Lækker fællesspisning morgen, middag og aften

Vores gode højskolekøkken står klar med buffet til alle.

Formiddagsamlinger og aften-arrangementer

Fyldt med fortælling, foredrag, musik, fællessang og refleksion.

Livgivende højskolekultur

Masser af fællesskab, nye bekendskaber, inspiration og aftener med arrangementer.

Skema

Dette er kun en skitse. Det fulde program sendes forinden.

Morgenmad fra kl. 07.15-08.15

Naturlig opvågning kl. 08.30-08.50

Morgensamling (fortælling, fællessang, indslag) fra 9.00

Faglig fordybelse fra kl. 09.30-12.30

Frokost og pauserum fra kl. 12.30.

Faglig fordybelse fra kl. 14.00-16.o0

Kl. 16.00: Forfriskning

Kl. 17.00-18.00: Fritid med mulighed for selvstudie eller andre aktiviteter. 

Aftensmad fra 18.00

Fra kl. 19.30 er der højskoleaften med forskellige arrangementer. 

Herefter åbner højskolens bar. 

Vi forbeholder os retten til ændringer. 

Sikkerhed

Vi følger alle sundhedsfaglige retningslinjer og vil informere alle kursister om dette både inden og under forløbet.

Vi har rigtig gode erfaringer med at lave god højskole indenfor de sundhedsfaglige retningslinjer, så alle kan se frem til en både tryg og fantastisk oplevelse.

Du kan holde dig orienteret om højskolernes retningslinjer mvher.

Pris og betaling

Pris: 5000 kr. pr. person på enkeltværelse / 4000 kr. pr. person på dobbeltværelse

Læs mere om ØKONOMI og PRAKTISK

Tag en ven, kæreste, kollega, ægtefælle el. med på dobbeltværelse og spar 1000 kr. hver: Vedkommende kan frit vælge et af de andre kurser i uge 28 indenfor natur, bevægelse, kunst/krea eller teater. Der er selvfølgelig også mulighed for at skabe et nyt venskab ved at bo med en tilfældig person fra kursusugen.   
Studierabat på dette kursus: Der er mulighed for rabat på 1500 kr. til studerende på ungdoms- eller videregående uddannelser. Herudover gives rabatten til medlemmer af både efterskolens og højskolens elevforening. Det er ikke muligt at gøre brug af evt. flere rabatordninger på det samme kursus.

INSTRUKTØR

JULIE HJETLAND

Musiker, sanger og performer

Leder af Ryslinge Højskole og kursusleder

Jeppe Sand

Jeppe er klar med fortællinger, aftenoplevelser og masser af højskoleliv

Vi glæder os - skal du med?