Rytmisk Kor-uge på Ryslinge Højskole i uge 42

Med Danmarks Rytmiske Online kor og korleder Janne Wind. En tætpakket, lærerig, sjov uge i musikalsk overdrive med koncerter, foredrag, korprøver, pusterum og socialt fællesskab!
Gå til tilmelding

Savner du også nærheden ved at synge i kor?

Elsker du at synge gode flerstemmige popsange?

Når vi er samlet i efterårsferien på højskoleophold, må vi ENDELIG stå sammen i såkaldte “familiegrupper”.

Vi lukker os trygt om os selv og synger sammen fra lørdag d. 10. oktober (ankomst fra 15) til fredag morgen d. 16. oktober.

Det bliver en uge, du aldrig glemmer!

Her er lidt af det, du får i uge 42 på Ryslinge Højskole, som er en af landets smukkeste og ældste højskoler i smukke Midtfynske natur-omgivelser:

N

Daglige korprøver

Med lækre rytmiske flerstemmige pop-sange arrangeret og indstuderet af den erfarne korleder Janne Wind.

N

Fantastiske gæstelærere

Med koncerter, foredrag, undervisning og sublim guidning.

N

Kontakt til din krop

Med enkle strækøvelser, sangtræning, “pusterum” (vejrtrækningsøvelser) og teknikøvelser.

N

Sangerkompasset

De 8 verdenshjørner, du skal kende, for at pleje og udvikle din stemme.

N

Gallafest

Og afsluttende koncert (livestreamet eller med publikum)

N

Livgivende socialt samvær

Øjenkontakt, fællesskab og nye venner, du ikke ved, du savner.

Vi vil så gerne have dig med på rytmisk korkursus!

Og du har stadig 3,5 dag af din efterårsferie til familien.

}

SKEMA

Lørdag d. 10/10 kl. 15.00 Ankomst.

Fast dagsprogram:

Pusterum (fælles morgenvejrtrækning) kl. 7.00

Morgenmad fra kl. 7.30

Morgensamling (fortælling, fællessang) fra 9.00

Formiddagundervisning (stemmetræning, korsang, teknik) fra kl. 10.00

Frokost fra kl. 12.00

Eftermiddagsundervisning (gæstelærere, korprøver, udflugter) fra 14.00

Aftensmad fra 18.00

Aftenprogam (foredrag, korprøver, koncerter) fra 19.30

Fredag d. 16/10 afgang efter morgenmad.

SIKKERHED

Alle bor på ene-værelse med eget bad/toilet (par bor sammen til nedsat pris).

Vi synger og spiser i mindre familiegrupper.

Rengøring og hygiejne er i fokus.

Vi henstiller til, at alle møder nytestede op, og ankommer i egen transport (evt. samkørsel).

Begge kan blive krav, hvis ‘rigets tilstand’ forværres.

Efter aftale kan man bo hjemme til nedsat pris. Her gælder særlige regler for hygiejne.

Vi lufter ud, spritter og passer GODT på hinanden!

PRIS OG BETALING

PRIS for kost og logi (eneværelse med eget bad og toilet) SAMT al undervisning:

kr.4900,-

Reduceret pris, hvis man bor sammen som par (pr. person)

kr. 4500,-

Pris, hvis man sover hjemme (stadig fuld kost på skolen):

kr. 4100,-

Bliver opholdet aflyst, får du FULD refusion. Aflyser du selv mindre end tre uger før kursus, bruger du egen afbestillingsforsikring, med mindre du er syg af COVID19 (eller i tvungen karantæne), så er der også fuld refusion.

Vi glæder os

Skal du med?

Janne Wind

Kursusleder & korleder

Initiativtager til denne rytmiske koruge er korleder for blandt andet Danmarks største kor fra Odense med 1000+ deltagere og Danmarks Rytmiske Online kor, der med 250 deltagere har givet helt nye muligheder i 2020 for at synge kor – på trods af pandemi og social distance. Janne har en særlig evne til at gå i hjertet på folk, og se, høre og mærke alle med nærvær og humor.

Christian Juncker

Sangskriver

Med titelsange til de tre sæsoner af tv-programmet “Kurs mod fjerne kyster” (Havana, Wallenberg og Vi bliver hjemme i år), har Christian Juncker endnu engang spillet og sunget sig ind i Danmarks hjerter i prime-time-sendetid. Skæve tekster med bid og dybde. Stærke melodi-linjer med iørefaldende hooks. Christian er en interessant mand, og vi skal tilbringe tid sammen med ham og høre om hans egen rejse, om hans musik – og vi skal selvfølgelig lære flerstemmige kor-arrangementer til hans største hits!

Helge Andersen-Lund

Højskoleforstander

Hele højskole-ugen igennem bliver vi trygt guidet gennem al lavpraktikken af Ryslinge Højskoles Forstander Helge Andersen-Lund. Han bidrager med spændende fortællinger, morgensamlinger med fællessang fra højskole-sangbogen, gennemtræk af historiens vingesus fra Ryslinge By og Højskolen gennem tiden og et skønt nærvær ind i hele ugen med stolthed og glimt i øjet.

Rie Hagbard

Stemmeværd

Uddannet fra Rytmisk Musikkonservatorium og en af landets dygtigste, mest indfølende og kompetente undervisere i sangerens personlige udtryk og selvværd ind i sangen. Rie har udviklet konceptet “Stemmeværd”, som vi skal fordybe os i med skæve, nærværende og vigtige øvelser.

http://www.riehagbard.dk/

Peter Altmann

Sangskriver

Masser af rytmer, feeling, timing, samspil med klap, tramp, boomwhackers og spande. Du er med garanti mere grounded og præcis i din indre rytmik, når du har fået undervisning af Peter Altmann. Der bliver øvelser og serier til alle niveauer, så du får præcis det, der passer til dig!

https://www.stompshop.dk/

Investér i korglæde

Og udvid din værktøjskasse som sanger