Rejse til Grønland

Fem dage på højskole og 10 dages rejse ind i historien, kulturen, naturen og kunsten
Gå til tilmelding og se pris

Kursus fra d. 10/07-24/07 2021.

Vil du opleve Flora, fauna, kultur, historie, midnatssol og isbjerge?

Forestil dig lige dette: Basaltsøjler møder det mørkeblå hav. Isbjergene bryder de mørke farver. Hvalens blåst og ravnens skrig bryder stilheden. Duften af fjeld. Solens varme stråler. Men den mosgrønne farve bryder det hele. Det skaber så meget kontrast, at man næsten ikke kan bære det smukke syn. Hvor skal man kigge hen?

Rejs med Ryslinge Højskole til smukke Grønland, hvor der venter unikke oplevelser i landets natur, historie, kultur og kunst. Denne rejse vil uden tvivl skabe livslange minder og opdagelser, som opstår i en eksklusiv kobling mellem det vidunderlige Grønland og den trygge højskolelivstil.

Rejsen går mere præcist til Diskobugten, hvor vi skal opleve forskellen og nuancerne på en større og mindre by i Grønland. Herimellem venter tilmed fantastiske naturoplevelser med sejlture, isbjerge, hvaludsigt, flora mv. På denne opdagelse vil vi også møde historien om Danmark og Grønland samt de kunstneriske og kulturelle begivenheder der både adskiller os og binder os sammen på én og samme tid.      

På denne rejse vil vi sørge for at I får Grønland helt ind under huden – Samtidig vil alt foregå i højskolens trygge kultur med gode sovefaceliteter, højskoleaftener, fællessang, pauserum, samtale og refleksion samt fælles måltider morgen, middag og aften.  

PÅ KURSET VIL DU KUNNE OPLEVE:

  • 5 dage på Ryslinge Højskole: Her klargørere vi os til rejsen både praktisk, fagligt og personligt. Vi skaber det bedste fundament for at få den maksimale oplevelse ud af vores 10-dages rejse til Grønland. Med foredrag, undervisning, kulturarrangementer og højskoleliv bliver vi klar til at rejse sammen i Grønlands mange nuancer og lag. Vi vil også træne disciplinen ”At rejse” med afsæt i poesien, sangen, naturen og æstetikken.
  • 10 dage i Grønland: Her vil du bl.a. opleve:
  • Ilulissat – Diskobugtens hovedby og Grønlands tredje største by. Ilulissat er nok mest kendt for at være Isbjergenes Hovedstad.
  • Hotel Icefiord har byens bedste hotelbeliggenhed, direkte ud til isfjorden, som navnet angiver.
  • Natteligt te-selskab på altanen, hvor vi nyder Midnatssol.
  • Guidet byvandring i Knud Rasmussens fødeby. Det er ingen hemmelighed, at Knud Rasmussen har sået det allerstørste frø for handel og forståelse af kulturen mellem Grønland og Danmark.
  • Tur ud til Sermermiut-dalen, med udsigt til isfjorden.
  • Med båd til Qeqertarsuaq, hvor sejlturen går tværs over Diskobugten. Her vil vi se en masse isbjerge og måske se hvaler undervejs.
  • Vi bor på Hotel Disko Island. Hotellets restaurant er nyrenoveret og har den bedste udsigt til byens vartegn ”taffelbjergene”. Her spises både morgen- og aftensmad.
  • Rundt på Qeqertarsuaq, hvor vi bl.a. skal have foredrag og snak med lokal kunstner, Rundvisning til Arktisk Station samt egen lokal guide, som tager os ud i naturen og rundt i byen.
  • Vi bor også på Hotel Hvide Falk i Ilulissat – Her vil der være mulighed for shoppe souvenirs, skrive postkort eller sidde på cafe.
  • Flot sejltur til Eqi Gletsjer. Mod nord passerer man i nævnte rækkefølge: Bredebugt, bygden Oqaatsut og fjorden Pakitsoq, for derefter at sejle op igennem Ataa Sundet med øen Arveprinsens Ejland bagved. Ved ankomsten til Eqi bræen placerer skibet sig i en sikker og favorabel position i forhold til kælvinger og billedtagning, alt imens passagererne nyder en frokost ombord.

Deadline for tilmelding til kurset er d. 22/02 2021. Kurset kan aflyses ved for få deltagere.

Download her Længere beskrivelse af rejsen

Fotokredti: Mads Pihl

N

Vil du opleve Grønlands smukke natur og kultur?

Isbjerge, hvaler, sejlture, museer, lokalbefolkning, kunstnere … 

N

Du får samtidig den trygge højskoleramme under hele rejsen

Kost, logi, foredrag, fællessang, refleksion og nye bekendtskaber. 

N

En skræddersyet rejse ind i Grønlands kerne

Her vil du få livslange minder og oplevelser. 

N

Du rejser sammen med erfarne

Turen er planlagt og realiseres i samarbjede med Topas Travel, som har planlagt rejse til Grønland i mange år. 

N

Unikke oplevelser

Vi sørger for at du får unikke oplevelser, som ikke er en selvfølge når man rejser til Grønland 

N

Skal du se dette?

Vil du rejse med til Grønland?

}

SKEMA PÅ HØJSKOLEN

Lørdag d. 10/07 er der ankomst.

Dagsprogram:

Morgenmad fra kl. 07.15-08.15

Naturlig opvågning kl. 08.30-08.50

Morgensamling (fortælling, fællessang, indslag) fra 9.00

Faglig fordybelse fra kl. 09.30-12.30

Frokost og pauserum fra kl. 12.30.

Faglig fordybelse fra kl. 14.00-16.o0

Kl. 16.00: Forfriskning

Kl. 17.00-18.00: Fritid med mulighed for selvstudie eller andre aktiviteter.

Aftensmad fra 18.00

Fra kl. 19.30 er der højskoleaften med forskellige arrangementer. 

Herefter åbner højskolens bar. 

Afrejse til Grønland er d. 16/07 2021.

Vi forbeholder os retten til ændringer. 

SIKKERHED

Vi følger alle sundhedsfaglige retningslinjer og vil informere alle kursister om dette både inden og under forløbet.

Vi har rigtig gode erfaringer med at lave god højskole indenfor de sundhedsfaglige retningslinjer, så alle kan se frem til en både tryg og fantastisk oplevelse.

Du kan holde dig orienteret om højskolernes retningslinjer mv. her.

Du kan læse om rejseselskabets information vedr. Covid-19 her.

PRIS, BETALING & PRAKTIK

Pris: 39.400 kr. pr. person i dobbeltværelse (Prisen er inkl. kost, logi, højskole og rejseoplevelse*)

Enkeltværelse-tillæg på 4000 kr. – Læs vedlagte dokument med info om praktik mv. 

Deadline for tilmelding til kurset er d. 22/02 2021. Kurset kan aflyses ved for få deltagere.

Rejsen planlægges og afvikles i samarbejde med Topas Travel, som også kan svare på alle spørgsmål vedr. praktik, billetter mv.

*Download her nærmere Rejse-betingelser

Download her Længere beskrivelse af rejsen

Husk der er deadline for tilmelding d. 22/02 2021

Skal I med?

Jeppe Sand og Katrine Jørgensen

Kursusledere er Jeppe Sand (Leder af højskolen) og Katrine Jørgensen (cand scient).

De begge forfattere til bogen ”Hvis jeg skulle skrive om Grønland” som blander poesi og billeder fra deres rejse til Grønland.  

Vil du på en unik Rejse?