Din vise – min sang
Et overflødighedshorn af tilbud for alle, der elsker at synge!
Kurset er fra d. 27/7 – 2/8

Musikalsk og poetisk uge
En uge, hvor vi vælter os i alt hvad der har med dansk sangtradition at gøre – gammel som ny – gamle som unge. Og det sker i arbejdende værksteder, hver for sig sammen og i fælles forum. Der bliver sunget og spillet i alle vågne timer; viser og sange fra Højskolesangbogen, fra de andre sangbøger, fra revyerne, fra sangskriverskjulene, fra scenen, fra bladet, fra hjertet.
Kort sagt er vi rundt om alt, hvad der kan synges højt og lydeligt som fællessange eller optrædes med fra en scene – solo eller sammen. Selv væggene synger med til sidst!
Og andre Skandinaver er hjertelig velkomne!
Dette kursus er noget for dig hvis du kan sige ja til bare én af følgende ting:
– Du har lyst til at dyrke viser og sange på mange forskellige måder
– Du elsker at synge fællessang, og vil også gerne blive klogere på sangene, I synger
– Du vil gerne optræde solo og blive bedre til at fortolke dine sange
– Du vil gerne lære mere om sangteknik og stemmebrug
– Du vil gerne skrive dine egne sangtekster, eller måske bare skrive en god historie
– Du vil gerne lære noget om at tilrettelægge en sangaften med flere optrædende
– Du vil gerne forbedre dit akkompagnement til andre
– Du har altid haft lyst til at lære lidt om … at spille sav! ;o)
Planlagte undervisere er i skrivende stund bl.a. Jørgen Bing, skuespiller, instruktør og visefortolker, Bente Kure, sanger, sangskriver og musiker, og Helle Qvist Kongshavn, sanger og sangcoach. Desuden vil der være 2-3 akkompagnatører til rådighed.
Er du klar til faglig fordybelse?
Fuld fordybelse
Her har du en unik mulighed for at nå i dybden.
Dygtige undervisere
Vi har samlet nogle af Danmarks bedste indenfor deres område.
Lækker fællesspisning morgen, middag og aften
Vores gode højskolekøkken står klar med buffet til alle.
Formiddagsamlinger og aften-arrangementer
Fyldt med fortælling, foredrag, musik, fællessang og refleksion.
Livgivende højskolekultur
Masser af fællesskab, nye bekendskaber, inspiration og aftener med arrangementer.
Skema
Lørdag d. 27/07 er der ankomst.
Hver dag vil gå med en vekslen af bl.a.
– værkstedstimer, hvor man bl.a. kan blive coachet i at optræde, lære at skrive sange og forbedre sin sangteknik. Og hér er vi ikke dommere for hinanden, men fødselshjælpere.
– fællestimer, hvor man beriges med spændende foredrag – ofte krydret med musik
– aftencafé, hvor der hver aften er åben scene, og hvor man dermed under trygge og hyggelige former kan øve sig på de skrå brædder, for man bliver grebet, når man falder, og løftet, når man letter.
– fællessang, hvor man ikke alene synger sammen, men også undersøger sangene og selv kan byde ind med forslag og inputs.
– tid til at spille og øve sammen på kryds og tværs.
Vi forbeholder os retten til ændringer.
Pris og betaling
Pris pr. person på dette kursus: 5.600 kr. og 5.000 kr. hvis du vælger dobbeltværelse.
Læs mere om økonomi, praktik mv. her.
Efter 1. maj vil alle tilmeldte modtage uddybende forklaringer fra Bente Kure med mulighed for ønsker til værkstederne.
Desuden er du allerede nu velkommen til at ringe eller skrive til Bente
på tlf. 21 65 01 63 eller bente@benteogleif.dk og forhøre dig nærmere om det hele.

Kursusleder
Bente Kure

HARMNIKASPILLER OG INSTRUKTØR
Leif Ernstsen

FORSTANDER
Helge Andersen Lund
Forstander Helge Andersen Lund er fortæller, pianist ved morgensamlingerne, fortælletimerne samt aftensamlingerne.