Hækle- og Strikkekursus (Nybegyndere)

Kurset er fra d. 08/07 – 14/07 2023

 

 

Prøv det – du bliver glad

Håndarbejde er ikke bare hyggeligt og meningsfuldt at udføre, det har også en lang række gavnlige fysiske og psykologiske effekter. På dette kursus kan du finde tid til den kreative fordybelse, og du vil i fællesskab med andre udvikle færdigheder både inden for strik og hækling.

Du kommer til at lære de elementære teknikker inden for strik og hækling. Vi vil komme ind på redskaber, garntyper, teknikker, hvordan man læser en opskrift og tips til at komme i mål med sit hjemmelavede projekt. Fokus kommer til at ligge på processen, men der vil være tid til at komme i gang med mindre projekter.

Kurset er tilpasset nybegyndere. Det kræver ingen erfaring at lære at strikke eller at hækle, du skal bare have lyst og mod på at kaste dig ud i det.  

Garn er indkøbt og inkluderet kursusprisen. Der vil også være redskaber til rådighed, men medbring meget gerne egne strikkepinde og hæklenåle i forskellige tykkelser.

Josefine Thing Nielsen er underviser på dette kursus og er en kreativ ung sjæl, der elsker at nørkle med pinde, nåle og garn. Til dagligt læser hun til Designer på Det Kongelige Akademi.

 

Er du klar til faglig fordybelse?

Fuld fordybelse

Her har du en unik mulighed for at nå i dybden.

Dygtige undervisere

Vi har samlet nogle af Danmarks bedste indenfor deres område.

Lækker fællesspisning morgen, middag og aften

Vores gode højskolekøkken står klar med buffet til alle.

Formiddagsamlinger og aften-arrangementer

Fyldt med fortælling, foredrag, musik, fællessang og refleksion.

Livgivende højskolekultur

Masser af fællesskab, nye bekendskaber, inspiration og aftener med arrangementer.

Skema

Dette er kun en skitse. Det fulde program sendes forinden.

Morgenmad fra kl. 07.15-08.15

Naturlig opvågning kl. 08.30-08.50

Morgensamling (fortælling, fællessang, indslag) fra 9.00

Faglig fordybelse fra kl. 09.30-12.30

Frokost og pauserum fra kl. 12.30.

Faglig fordybelse fra kl. 14.00-16.o0

Kl. 16.00: Forfriskning

Kl. 17.00-18.00: Fritid med mulighed for selvstudie eller andre aktiviteter. 

Aftensmad fra 18.00

Fra kl. 19.30 er der højskoleaften med forskellige arrangementer. 

Herefter åbner højskolens bar. 

Vi forbeholder os retten til ændringer. 

Pris og betaling

Pris: 5500 kr. pr. person på enkeltværelse / 4500 kr. pr. person på dobbeltværelse.

LÆS MERE OM ØKONOMI og PRAKTISK

Tag en ven, kæreste, kollega, ægtefælle el. med på dobbeltværelse og spar 1000 kr. hver: Vedkommende kan frit vælge et af de andre kurser i uge 28 indenfor natur, bevægelse, kunst/krea eller teater. Der er selvfølgelig også mulighed for at skabe et nyt venskab ved at bo med en tilfældig person fra kursusugen.   

Underviser

Josefine

Højskolelærer, skuespiller og kursusleder

Thomas Clausen Rønne

Thomas er klar med fortællinger, aftenoplevelser og masser af højskoleliv

Vi glæder os - skal du med?