“Den gode podcastvært” med David Mandel

David er kendt fra bl.a. GANDHI, P3 og Farmænd.

Kurset fra d. 09/07 – 15/07 2022

Er du klar til at være vært på din egen podcast? 

Hvem er din yndlingspodcastvært? Har du tænkt over hvorfor de er så gode. Hvad det er for nogle tricks de kan der gør at du bliver ved at vende tilbage. Det skal vi prøve at finde ud af. Dig og mig og en flok andre podcastelskere. Og så skal vi gøre det. Prøve det af. Blive bedre. Fucke op. Se om vi kan kommer lidt tættere på vores vores indre Knud Brix, Iben Maria Zeuthen, Ditte Okman eller Allan Sindberg. Kæft det bliver fedt!

Lidt om David: Jeg har lavet radio på P3 i 10 år. Jeg har været vært på programmer som GANDHI, Sara og David på P3 og Go’morgen P3. De sidste 3 år har jeg stået foran og bagved fjernsynskameraer men primært lavet podcast. Pt laver jeg podcastene Farmænd og David Mandels Podcast.

Lyt til hans podcast “Farmænd” her.

Er du klar til faglig fordybelse?

Fuld fordybelse

Her har du en unik mulighed for at nå i dybden.

Dygtige undervisere

Vi har samlet nogle af Danmarks bedste indenfor deres område.

Lækker fællesspisning morgen, middag og aften

Vores gode højskolekøkken står klar med buffet til alle.

Formiddagsamlinger og aften-arrangementer

Fyldt med fortælling, foredrag, musik, fællessang og refleksion.

Livgivende højskolekultur

Masser af fællesskab, nye bekendskaber, inspiration og aftener med arrangementer.

Skema

Dette er kun en skitse. Det fulde program sendes forinden.

Morgenmad fra kl. 07.15-08.15

Naturlig opvågning kl. 08.30-08.50

Morgensamling (fortælling, fællessang, indslag) fra 9.00

Faglig fordybelse fra kl. 09.30-12.30

Frokost og pauserum fra kl. 12.30.

Faglig fordybelse fra kl. 14.00-16.o0

Kl. 16.00: Forfriskning

Kl. 17.00-18.00: Fritid med mulighed for selvstudie eller andre aktiviteter. 

Aftensmad fra 18.00

Fra kl. 19.30 er der højskoleaften med forskellige arrangementer. 

Herefter åbner højskolens bar. 

Vi forbeholder os retten til ændringer. 

Sikkerhed

Vi følger alle sundhedsfaglige retningslinjer og vil informere alle kursister om dette både inden og under forløbet.

Vi har rigtig gode erfaringer med at lave god højskole indenfor de sundhedsfaglige retningslinjer, så alle kan se frem til en både tryg og fantastisk oplevelse.

 Du kan holde dig orienteret om højskolernes retningslinjer mv. her.

Pris og betaling

Pris: 5000 kr. pr. person på enkeltværelse / 4000 kr. pr. person på dobbeltværelse
Tag en ven, kæreste, kollega, ægtefælle el. med på dobbeltværelse og spar 1000 kr. hver: Vedkommende kan frit vælge et af de andre kurser i uge 28 indenfor natur, bevægelse, kunst/krea eller teater.  
Studierabat på dette kursus: Der er mulighed for rabat på 1500 kr. til studerende på ungdoms- eller videregående uddannelser. Herudover gives rabatten til medlemmer af både efterskolens og højskolens elevforening. Det er ikke muligt at gøre brug af evt. flere rabatordninger på det samme kursus.

 

PODCASTVÆRT OG UNDERVISER

David Mandel

 

Leder af Ryslinge Højskole og kursusleder

Jeppe Sand

Jeppe er klar med fortællinger, aftenoplevelser og masser af højskoleliv

 

Vi glæder os - skal du med?